Gjellerup Kirkegård – parkinventar

I forbindelse med anlæggelsen af den nye Gjellerup parkkirkegård, har WAD Landskabsarkitekter designet et nyt parkinventar bestående af bænke, affaldsbeholdere, vaser/kandebeholdere med elektrisk udtag på bagsiden samt vandposter. Derudover har vi designet låger til kirkegården.

Motivet på lågerne er inspireret af det bibelske tegn “Fisken” som er et tegn, der blev anvendt af de tidlige kristne til at tilkendegive sig og vise vej til de steder, hvor gudstjenester blev afholdt. Det græske ord for fisk, IKTYS, danner forbogstaverne i udsagnet “Iesous Kristos”, Theos Yios, Soter” – på dansk “Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Den livgivende sol og det nærende vand, bølgen, er andre elementer i motivet. Motivet spænder over hele hovedlågen, så det fremstår som et helt billede. Dermed deles vandene ligeledes, når hovedlågen åbnes.

Fakta

Design af parkinventar til kirkegård
Sted:
Gjellerup

Bygherre:
Gjellerup Menighedsråd

Tidsramme:
Indviet 2011

Kontakt

MARTINA RAHKONEN

martina@wadlandskab.dk

 

Landskabsarkitekt MAA MDL

Partner, Direktør

M. 61 46 27 80