Hos Wad LANDSKABSARKITEKTER skaber vi et frodigt landskab til omgivelserne ved Plejecenter Peter Bangs Vej i Struer. Vi udformer plejecentrets beplantning og højbede, så beboerne får en blomstrende, duftende og varieret landskabsoplevelse i dagligdagen. De får samtidig direkte adgang til de intime gårdhaver, som anlægges i tilknytning til bo-enhederne.
Oplevelseslandskabet Anlægget er et bølgende landskab mellem boligerne med bakker og dale indrettet med stier, aktiviteter og rolige siddekroge. Beplantningen er inspireret af naturen omkring Struer. Midt i anlægget ligger Kilen: en dal med sø, som er beplantet med vandplanter, stauder og buske. Mod vest for ligger Lunden med blomstrende syrener, bærmispel og æbletræer. I randen af dette frodige landskab ligger Engen i form af lave, høje og højere græsser.
Landskabet bindes sammen af en bugtet sti, som leder beboere, personale og de besøgende rundt i området.
Projektet er under udførelse.